Er din Porsche dit kæreste eje, så læs her!

 Min kontakt til Porsche Centrum går langt tilbage, faktisk helt tilbage til, da det var Kims far – Bent, som drev butikken, og Kim hjalp til, når han ikke passede sin læreplads hos VW.

Min kontakt til Porsche Centrum går langt tilbage, faktisk helt tilbage til, da det var Kims far – Bent, som drev butikken, og Kim hjalp til, når han ikke passede sin læreplads hos VW.

Porsche var dengang en uopnåelig drøm, og der var ikke mange i Danmark, men det lykkedes mig at få fat i en godt brugt – men original – 356 T6, som jeg i øvrigt har endnu.

Jeg kan lave en del selv og kan lide det, og med stram økonomi stod der køb af nye og brugte dele og gode råd på menuen.

Hos Bent og Kim følte jeg mig fra første besøg velkommen og godt behandlet, og jeg fandt hurtigt ud af, hvad jeg selv kunne lave, og hvor jeg skulle overlade det til Porsche Centrum.

Flere Porsche projekter fulgte efter, og jeg er aldrig blevet skuffet, og min tillid til Bent og senere Kim har altid været 100 %.

Specielt imponeret er jeg over den viden og erfaring Kim har. De mange forskellige varianter, opgraderinger, tilbehør – han kender det hele, og han ved hvilke dele, der skal bruges. Skal der repareres, overlader jeg det trygt til folkene i Fakse, kvaliteten er i top, jeg informeres undervejs og der overrepareres ikke.

Renovering af en ældre Porsche er en tillidssag, og man kan kun nyde den kvalitet, som lægges i renoveringer som udføres, og kombinationen af værksted, pladesmed og autolakering sikrer, at det færdige resultat er hver en krone værd.

I de senere år er der kommet mange Porscher ind til Danmark, og der er kommet en del reparatører til, som ser et marked i at reparere/renovere disse.

Fair nok, men jeg ser en del af disse biler og må bare konstatere, at det bestemt ikke er alle reparatører, som har de kvaliteter eller den moral, der skal til, og hvor ejeren har betalt dyrt for rent ud sagt dårligt eller slet ikke udført arbejde.

Det er synd for både de nye Porsche ejere og for bilerne. En del af disse ejere begår også den fejl, at de jagter laveste pris på reparation af en f.eks. 30 år gammel Porsche på samme måde, som var det en 4 år gammel VW. Det kan man bare ikke. Der følger altid noget med, når tingene bliver adskilt, og her har man brug for den viden og erfaring, som kun folk som Kim har.

Mit bedste råd, hvis jeg må være så fri: Hvis du ikke allerede er kunde hos Porsche Centrum, så bliv det, og det uanset om du skal købe reservedele, have serviceret/repareret eller renoveret.

Her mødes ud af entusiaster, som kan Porsche som ingen andre, og du kan stole 100% på den rådgivning, du får, og det arbejde som udføres, og det til en fair pris, som står mål med den kvalitet du får.

At du så mødes af søde og venlige mennesker i de mest hyggelige omgivelser er bare et ekstra plus.

Hans Bruun